2018 Buisson-Charles, Aligoté "Sous le Chemin"

    1DKK 169,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne Aligoté stammer fra marken "Sous le Chemin" i denn sydlige ende af Meursault med veldrænet ler og kalksten i undergrunden. Stokkene i parcellen på 0,44 ha er mere end 50 år gamle, er plantet med en tæthed på 11000 stokke/hektar og giver meget små udbytter – endda her mindre end i der øvrige marker! Vinmarksarbejdet foretages ligeså perfektionistisk som i alle andre af husets marker, så vinen får en flot koncentration og stor kompleksitet. Derfor fremstår den mere som en vin i Meursault-stil end som den simple, frugtdrevne Aligote, som man oftest møder sorten som. Vinifikationen er den sædvanlige umanipulerende i brugte fade og uden nogen former for tilsætning, så vinen opnår en for Aligoté aldeles fornem kompleksitet. Denne superbe 2018er er nærmest en åbenbaring. Årgangens harmoniske frugtighed klæder den ellers ofte spinkle og slanke Aligoté- drue. Næsen har sandt Meursault-touch med hasselnød, lime, pære, vådt stål, hvidgule blomster og flintesten. Herefter er vinen den silketekstur i smagen, som er vingårdens kendetegn i årgangen. Vidunderligt balanceret og harmonisk med superb frisk syrerygrad, viser den flot vægt og præsens på tungen, livlighed og pirrende friskhed, så vinen optræder køligere end Meursault-vinene i smagen men samtidig tydeligvis beslægtet. Perfekt i solskinstimer eller på middagsbordet, hvis man har f.eks. fisk og skaldyr i tankerne. (-2024+) ***

    Druesort: Aligoté
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,5%
    Jordbund: Kalksten, ler
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021