2018 Beau Rivage, Chenin Blanc

    1DKK 149,95
    DKK 299,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne rene Chenin Blanc fra Clarksburg er William Kelley's mesterstykke. Alt der kan gøres for at optimere kvaliteten på vinen er gjort. Der høstes køligt om natten og selekteres både i vinmarken og bagefter på sorteringsbordet. Druerne fra stokkenes solside og stokkendes skyggeside vinificeres separat. Solsidens presses over længere tid og skyggesidens klaser viniferes hele. Kelley smager mosten ved pressen og selekterer også der. Siden vinificeres vinene i brugte fade fra Gauthier, som også bruges af Coche-Dury og Ramonet, samt Damy, Stockinger og andre. Gæringen sker meget langsomt over 6 måneder, og vinen holdes fyldt med CO2 for minimere svovltilsætning og for at holde bærmen i bevægelse. Efter et års lagring på fad tappes vinen. Resultatet af disse anstrengelser er forbløffende! En flot og åben næse med citrus, saftige gule æbler, bivoks, pære, blomster, våd kalksten og ultradiskret fadkrydderi følges af en frisk, levende, tør og sprælsk smag båret af en knasende syrerygrad. Helt tør, syrefrisk og med masser af citrusfrugt sammen med dybe kalkede toner, som også dominerer finalen. Meget ungdommelig, men også meget lovende, er dette en absolut klassevin fra William Kelley! (-2027+) ****

    Druesort: Chenin Blanc
    Lukkemetode: DIAM-3
    Alkohol: 11,9%
    Jordbund: Alluvium
    Indeholder sulfitter




    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022