2017 Querciabella, Batàr (Ø)

    1DKK 599,95
    Tilføj vare til kurven
    Batar står ikke stille. Første årgang var 1988 med drømmen om en vin som en Batard-Montrachet. Stilen har skiftet i forholdet mellem Chardonnay og Pinot Bianco gennem årene til det nuværende 50/50 forhold. Men mere væsentligt, hvis man skal forklare, hvorfor Batàr i dag nok er bedre end nogensinde, er, at Pinot Blanc-komponenten nu næsten udelukkende er Pinot "Gouges", som Querciabella har fået fra Henri Gouges i Bourgogne. Ompodningen af vingårdens egne stokke er nu fuldendt, og denne klon af Pinot Blanc er ganske enkelt eventyrlig! Kombineret med en storårgang som 2017 er resultatet magisk. - Det skal Bourgogne-folkene i Batard-Montrachet først gøre efter! Dette er en årgang, som følger op på 2016eren og viser retningen for fremtiden, og som viser, hvad der kan lade sig gøre i Toscana. Dette må være årgangens bedste hvidvin i hele Toscana, og den retfærdiggør, at Batàr har kultstatus i sit hjemland. Den viser en af mest raffinerede og klassefyldte næser nogensinde for Batàr. Åben og meget givende med toner af citrusfrugter, fersken, blomster, friske gule æbler, meget diskret fadtoner og nødder, viser den et strålende aromatisk udtryk. På tungen viser smagen dernæst en rørende smuk kombination af fintvævet, silkepoleret og raffineret frugt med pirrende syrerygrad, inden finalen er fuldstændig kærtegnende. 2016 og 2015 var en forsmag: Denne 2017er er endnu et skridt frem for Querciabella's Batàr! (-2028+) *****

    98 points Guida Essenziale / Daniele Cernilli
    Druesort: Chardonnay & Pinot Blanc
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 13,5%
    Jordbund: Ler, skifer, kalk
    Indeholder Sulfitter

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022