2015 La Rioja Alta, Rioja Reserva "Ardanza"(1,5 l)

    1DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    Den store, store Ardanza 2015 er en potentiel legende. Årgangen gav alle muligheder for at dyrke fremragende druer, og på La Rioja Alta er man så tilfreds, at man har planlagt at frigive alle sine topvine: Alle marker gav simpelthen nærmeste ideelle druer. Ardanza er baseret på 78% Tempranillo fra 30 år gamle stokke i Cuesta-marken i Cenicero og Montecillo i Fuenmayor sammen med 22% Garnacha fra højtliggende La Pedriza i Tudelilla, som er en af vingårdens bedste for denne sort. Høstet så sent som i anden halvdel af oktober, blev druerne for første gang nogensinde sorteret drue for drue. Efter gæringen lagrede Tempranillo i 36 måneder i 4 år gamle fade og Grenache i 30 måneder i 2-3 år gamle fade alle af amerikansk eg. Næsen viser sig kraftfuld og intens med lakrids, orientalske krydderier, hindbær, jordbær, appelsinskal, the og vanille i et dybt og meget tætvævet, krydret udtryk. Koncentreret og fantastisk frisk samtidig, viser denne overdådige udgave sig som den vel mest koncentrerede i årevis, men den har samtidig den bedste syrerygrad, man kan forestille sig, som modspil og viser fremragende balance med pirrende stenethed. Vidunderlig, poleret tannin sørger for retning i munden også, og vinen slutter magtfuldt, friskt og rent i en bragende flot finale. En stor Ardanza til de næste 50+ år! (-2065+) *****

    96 points James Suckling: "A rich nose of raspberry, crushed strawberry, blueberry, coconut, cedar and sweet spice. It’s medium-to full-bodied with fine tannins and fresh acidity. Creamy, balanced and layered with vibrant, spicy character. Long and polished."
    Druesort: 78% Tempranillo, 22% Garnacha
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Sten
    Indeholder sulfitter




    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022