2013 Hirsch, Grüner Veltliner "Grub"

    1DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    I toppen af kollektionen har Hirsch denne ny Grand Cru "Grub", som har markeret sig i pressen som en af årgangens stjerner. Næsen er fremragende med forårsløg, lime, citrus, salt, knuste sten og friskkværnet hvid peber og brillerer med krystalklar renhed og virker raffineret i nuancerne. Smagen har ligesom de øvrige 2013ere fornem koncentration og præsens på tungen og samtidig en læskende, moden syre, som giver fokus, inden vinen slutter med syrespark og et skud lime i finalen. Meget som en Bourgogne i sin optræden er dette en meget spændende ny vin i Hirsch' sortiment! FAS: 0 (-2025+) ****+

    93 points eRobertParker.com: "Johannes Hirsch's intense citrus colored 2013 Grüner Veltliner Grub Erste Lage from the well protected Kammerner Grub vineyard with its thick loess soils is rich, ripe and subtle on the nose plus very mineral and compact on the palate. This full-bodied, lovely, pure and piquant Veltliner is not as sweet and opulent as many other 2013 Veltliners but firmly structured and finishes with a good grip and a persistent salty aftertaste. "

    93 points Falstaff: "Helles Gelbgrün. Attraktive Apfelfrucht, zart nach Orangenzesten, ein Hauch von Blütenhonig. Straff, leichtfüßig, feine weiße Frucht, ausgewogen und bereits gut antrinkbar, zart nach Marillen im Nachhall, würziger Abgang, gute Zukunft."
    Druesort: 100% Grüner Veltliner
    Lukkemetode: Skruelåg
    Alkohol: 13,5 %
    Jordbund: Klippe, gneiss, kalkmerg
    Unge Johannes Hirsch går stadig forrest og viser vejen for de østrigske producenter. Der var stor undren, da han i 1999 flåede alle rødvinsstokke op på familieejendommens marker og i stedet udelukkende satsede på Riesling og Grüner Veltliner. Ligeså var modstanden i Østrig stor, da han som den første producent allerede i 2002 besluttede at bruge skruelåg til alle sine vine. Mange kritikere og sommeliers boykottede vinene pga. dette, mens andre tog vinene fra den kontroversielle Hirsch på deres vinkort.

    Resultaterne har givet Johannes Hirsch ret. Riesling og Grüner Veltliner er i dag Østrigs vigtigste vine, og skruelåg er at finde overalt i landet. Også hans seneste projekter sker udelukkende for at forbedre vinene. Han er ved at være færdig med omstillingen til biodynamisk drift, ligesom han har forhøjet antallet af selektioner under høsten, så man nu høster hver eneste vinmark en håndfuld gange. Johannes virker som besat af tanken om at få det maksimale ud af sine vinmarker på skrænterne ved Kammern.

    Her, hvor floden Kamp munder ud i Donau, nyder man i dagtimerne godt af samme pannoniske varme klima som i det mere kendte Wachau, men samtidig sørger kølige vinde fra nord for koldere nætter. Derfor skaber regionen oftest vine, der er mere elegante og præcise end vinene fra Wachau. Det er i denne begunstigede lomme, at Johannes Hirsch søger at udvinde elegante, komplekse, forfinede og mineralske essenser med en forholdsvis lav alkohol fra den brutale klippeundergrund.

    Hans metoder er enkle. Benhårdt dedikeret arbejde sammen med sin far, Josef Hirsch, i områdets allerbedste marker - Lamm, Gaisberg og Heiligenstein - skaber fremragende små druer med stor koncentration. Disse søger han i den traditionelle vinifikation at udvikle til autentiske, ekspressive terroirvine. Den kompromisløse Hirsch lader i princippet disse vine lave sig selv. Spontangæring med vilde gærceller, lave høstudbytter og sen aftapning er nøgleord for ham. Der kigges igen skævt til ham, efter at han har besluttet sig for at tappe sine topvine et halvt år senere end alle andre. Han tillader sig endvidere at at frigive sine terroir-vine med lavere alkoholindhold (12,0-12,5%) og en lille restsødme - noget helt anderledes end det er almindeligt i Østrig. Igen følger han med denne filosofi sin egen fornemmelse og går imod den nuværende østrigske tendens til voldsomme, tunge vine med overdreven kraft og alkoholprocenter på op til 15%.

    Med de nedenstående vine indtager Johannes Hirsch' vine en central position i vores sortiment. De tre introduktionsvine viser det bedste, Kamptal kan i denne prisklasse, og de tre store sent fyldte vine er simpelthen veritable pragtvine, der matcher de største i Østrig. Disse vine viser simpelthen vejen for Østrigs hvidvine på mange fronter!

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022