2005 Poonawatta, Shiraz "The Centenarian"

    1DKK 1.499,00
    Tilføj vare til kurven
    Det bedste fad i vingårdens historie! Denne single-barrel aftapning fra Poonawattas 1880-mark har hjemsøgt mig i mine drømme, siden jeg fik lov at smage en flaske af den første gang. Endelig er den ny blevet frigivet - 5 år efter høsten. Denne sensationelle, overdådige, komplekse og gåsehudsfremkaldende eliksir sætter Poonawatta helt op på toppen af South Australias hieraki. Kulsort med uhørt aromatisk kompleksitet. Engelsk lakrids, hvid peber, intens brombær og solbæressens, blomster og skovbær præger den formidable næse, der som alle Poonawatta-vine er mindre sød end Barossa-pendanterne. Dernæst er vinen fuldstændig perfekt balanceret med smidig, rund, koncentreret frugt, superb, saftig syre og helt suveræn, støttende tannin. Den virker derfor både frugtig og fyldig, men også mineralsk, floral og saftig inden en forrygende balanceret finale. (-2025+) *****

    96 points James Halliday: "Retains excellent hue; an extremely powerful wine, with intense focus to its black fruits which have revelled in 22 months' maturation in new French oak; still in its infancy, and deserves another 10, if not 20, years' maturation; 300 bottles made. "
    Druesort: 100% Shiraz
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Rødligt ler, grus, quartzit



    Med en produktion på i alt sølle 12.000 flasker om året er Poonawatta en meget lille vingård. Men hvad vingården ikke præsterer i kvantitet, leverer ejerne Andrew og Michelle Holt til gengæld i kvalitet. Fra ejendommen, som tidligere blev drevet af Andrews forældre, producerer de vine på et voldsomt højt niveau.

    Efter at Andrew og Michelle havde tilbragt nogle år i Sydafrika, vendte de i 2004 tilbage for at skabe de bedst mulige naturvine fra Poonawatta's fremragende marker, som er beliggende midt i Eden Valley, hvor klimaet er betydeligt køligere end det nærliggende Barossa. Faktisk sker høsten oftest en måned senere, og afgørende for vinenes aromaprofil er det, at den sidste måned for høsten oftest er meget køligere end i Barossa. Andrew og Michella har siden ændret mange små ting i driften, og deres nærmest fanatiske kvalitetsbevidsthed har med det samme løftet vinenes niveau til det allerhøjeste. Disse vine appellerer ydermere til alle ganer - både europæiske og australske - og konkurrerer direkte med vinene fra det nordlige Rhone.

    Hjertet i Poonawatta (som er Aboriginsk for "løbende vand") er en fabelagtig mark, "The 1880", på bare 0,8 ha. Den stammer tilbage fra år 1880. Udover "The 1880" inkluderer ejendommens marker en tilsvarende 0,8 ha stor mark, kaldet "The Cuttings", med 20 år gamle stokke, plantet med stiklinger fra 1880-marken. Ydermere besidder man 2 ha af en superb Rieslingmark, "The Eden", som giver en af Australiens bedste Riesling-vine. Denne stammer fra 1973.

    De meget naturbevidste Holts har en filosofi om at lade naturen råde i vinmarkerne. Deres tankegang er, at vinmarken fra 1880 har håndteret forholdene eksemplarisk i næsten 130 år, samt at vinene skal udtrykke deres ekstraordinære terroir og årgangens klimatiske forløb uforfalsket og umanipuleret. Derfor hersker der et meget rigt plante- og dyreliv i deres lille oase, hvor selv sjældne plante- og dyrearter holder til.

    Det store manko er den minimale produktion, som gør, at vinene tildeles en fast fanskare og kun eksporteres til tre lande!


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021