BattenfeldSpanier vin fra Rheinhessen i Tyskland

Hans-Oliver Spanier har karakter og kant. Han er aldeles kompromisløs, har en stålsat vilje til perfektion, og i ham brænder en indre ild for at lave de bedste vine overhovedet. Hans vej startede for alvor, da han i 1996 overtog vingården Battenfeld i Hohensülzen, 15 km syd for Keller i Flörsheim-Dalsheim. Straks i 1997 ændredes driften til at være økologisk, som den kvalitetsbesatte HO mener giver de bedst mulige druer i vinmarkerne. Skridt for skridt har han siden forbedret vinene og vinifikationsteknikkerne for at opnå det Riesling-udtryk, han søger: Nemlig at gøre det muligt at smage markernes jordbund i et uforfalsket, ekstremt kraftfuldt og autentisk vinmarksudtryk, som han selv kalder ”flydende jord”. Læs mere >>


Riesling-vine med inspiration fra det 20.århundrede

Det Riesling-udtryk Spanier søger, er at gøre det muligt at smage markernes jordbund i et uforfalsket, ekstremt kraftfuldt og autentisk vinmarksudtryk. Samtidig er det han mål at lave vine, der kan lagre og blive endnu bedre i flasken. HO Spanier's mål er ikke, at hans vine skal præstere i de store årlige tyske præsentationer, som sker umiddelbart efter tapningen. Hans horisont er lidt længere, og det er hans mål at vinene skal udvikle positivt i 10, 20, 30 og 40 år og måske endda matche de vine fra begyndelsen af det 20. århundrede, som han har haft held til at smage, og som er én af hans store inspirationskilder.

Spaniers vine handler om kraft og intens kalkstensmineralitet

Mange kolleger ynder at sammenligne HO Spanier med KP Keller. De har lignende marker med kalkstensundergrund, de er begge ekstremt perfektionistiske og drives begge af en indre ild for at skabe det absolut bedste. I de seneste årgange er sammenligningen i vinen også blevet mere spændende: Keller's vine spiller på forfinede, elegante nuancer og er pakket med kalkstenspræg, og Spaniers vine, som tidligere var ekstremt kraftfulde og næsten brutale i deres kalkstensmineralitet, er blevet mere og mere elegante og komplekse. Det er er derfor meget spændende at smage vinene sammen med hinanden.

Aggressivt løvarbejde i vinmarken hos BattenfeldSpanier

I vinmarkerne arbejdes hos HO Spanier meget aggressivt i løvarbejdet i vinmarken, og udbytterne fra den ekstremt sene høst reduceres dramatisk. Vinifikationen foregår for de bedste vines vedkommende i nogle helt fantastiske og meget gamle træfade, hvori de spontangæres. Efterfølgende tappes vinene meget sent. Derfor viser de sig ofte meget krydrede og gærprægede i de første 6-12 måneder efter aftapningen, inden de for alvor blomstrer op. Vinene er i de senere år blevet bedre og bedre, og de tilhører nu den absolutte top indenfor tør Riesling.

Den absolutte top indenfor tør Riesling

Vinene er i de senere år blevet bedre og bedre, og tilhører nu den absolutte top indenfor tør Riesling. Bemærk: HO Spanier blev i 2006 gift med Carolin Gillot fra Kühling-Gillot, og står nu også for vinifikationen af vinene fra denne vingård. Dette sker i de samme kældre og fade som vinene fra BattenfeldSpanier - men vinenes udtryk er dramatisk forskellige, og viser terroir'ets store betydning.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022