|
|  |

 Domenic Torzi laver egentlig vin i Eden Valley, men sammen med sin partner Tim Freeland ser han et stort potentiale i nogle få gamle stokke i Adelaide Plains, hvor han er opvokset. Dette område, som i den store verden er undervurderet, værdsættes af en række af Australiens førende winemakers. Området har altid givet enormt rige og intense vine, der er pakket med smag. Derfor har de været perfekte til de store firmaers produkter, da man nærmest kan galvanisere en mindre vin med et skud vin fra Adelaide Plains - så meget krop kan de give til ordinære produkter. Under det australske genplantningsprogram i 1980erne blev størstedelen af vinmarkerne i området dog rykket op, hvilket mange nu begræder. Rundt omkring findes alligevel stadig få små parceller af mere end 50 år gamle vinmarker, som Domenic og Tim nu har knyttet til deres Old Plains og Longhop projekter. En mark består af to rækker af 100 meters længde, en anden har 5 rækker af lignende længde og en tredje er spredte gamle stokke på et tilsvarende lille område. Med visionen om at lave rene og umanipulerede vine, vinificerer de disse sjældne druer på minimalistisk vis og har med den første gruppe vine frembragt nogle ganske opsigtsvækkende af slagsen. Alle leverer de stort punch og intensitet, men er samtidig tæmmede og polerede. »Det skriver pressen
|
|

|
|