|
|  |

 Spaniens vinverden har udviklet sig kraftigt i de seneste 15 år. Den traditionelle vinstil med årelang fadlagring i store fade eller heftig brug af vanille-prægede, amerikanske fade findes stadig i de gamle vinområder, men mange steder i Spanien kommer ny unge producenter i disse år frem med mere nutidige vine ofte lavet med moderne hjælpemidler. De inspirerer samtidig de traditionsrige gamle Bodega'er til forbedringer og profiterer samtidig af disses berømmelse. Områderne virker derfor meget dynamiske, og vinene udvikler sig spændende. Desværre er priserne på vinene ofte meget ambitiøse. Men spændende er det under alle omstændigheder at følge udviklingen. Den første spanske vin i sortimentet, Terra d'Uro, stammer fra en formidabel vinmark i Toro kendt som "El Romeral" med mere end 140 år gamle upodede Tempranillo-stokke. Portugisiske Cristiano van Zeller (Vale D. Maria) skaber her i samarbejde med vinmarkens ejer Nicolas Marco en af de mest overbevisende og overdådige vine fra denne region. Vingårdene:
Terra d'Uro (Toro)
|
|

|
|