Il Carnasciale (Toscana)

Historien om Caberlot-druen begyndte i starten af 1960erne i Colli Euganei ved Padova. Her opdagede ønologen Remo Bordini en speciel stok i en af de marker, han arbejdede med. Efter aftale med ejeren fik Bordini tilladelse til at tage stokken med til sin planteskole, hvor han i løbet et par år fremelskede en lille bestand af denne stok med dette unikke udseende: Blade som Merlot, men druer som Cabernet Franc.

Da tyske Wolf Rogosky købte Carnasciale-ejendommen i 1972, var han godt klar over, at han ikke skulle dyrke Sangiovese, da denne drue ikke klarer sig godt i nabolaget. Efter at have smagt et par vine lavet af Vittorio Fiore, kontaktede han denne og fik derved kontakt til Bordini, der samarbejdede med Fiore. Wolf Rogosky fik på den måde kendskab til Caberlot-druen, og Bordini følte, at Rogosky's visioner i kombination med den stenede undergrund på Carnasciale var det rigtige for druen. Desværre skulle man helt frem til 1985, før man fik tilladelse til at plante vin på en lille mark på 0,3 ha, hvor et frostvejr havde ødelagt olivenlunden. Tilplantningen skete med den enorme tæthed af 10000 planter per ha.

Den første årgang Il Caberlot fulgte i 1988 på druer fra Bordini's planteskole, og allerede med 1991 årgangen, som var den første der stammede fra Carnasciale's egne druer, fik vinen kultstatus. Il Caberlot blev nemlig den første og eneste italienske vin på kortet hos den berømte tre-stjernede restaurant L'Ambrosie i Paris. Af den grund var de 1.000 magnumflasker, som blev produceret, allokeret fra starten i mange år, og kun få kendte derfor til vinens eksistens. Siden årtusindskiftet har Bettina Rogosky dog haft mulighed udvide vinens fanskare - også i Danmark, da produktionen er vokset en smule med de små marker, der er tilplantet siden.

Udviklingen på Carnasciale fra årgang 2002 skal hovedsageligt tilskrives ønologen Peter Schilling. Efter at den visionære grundlægger af Carnasciale, Wolf Rogosky, døde i 1996, var det sønnen Philip, som sammen med sin mor Bettina Rogosky førte ejendommen videre. Det fortsatte indtil 2002, hvor Bettina Rogosky besluttede at headhunte den fremadstormende, Bourgogne-uddannede ønolog Peter Schilling til vingården. På daværende tidspunkt arbejdede Peter som ønolog for en håndfuld af de højest ansete, traditionelt tænkende producenter i Toscana. Disse engagementer fik dog en brat afslutning, da Peter Schilling smagte hele rækken af Il Caberlot's årgange. Muligheden for med denne vingård både at videreføre Wolf Rogoskys visioner og være med til at lave en af verdens unikke vine appellerede så stærkt til Peter Schilling, at han flyttede til Bucine og tog imod jobbet som ønolog for Carnasciale.

Peter Schilling har siden han tiltrådte udviklet vingården på næsten alle punkter. Han har så at sige perfektioneret en allerede perfektionistisk fungerende vingård. Eksempelvis rejser han selv til Frankrig og udvælger træerne til de træfade, som Il Caberlot skal lagres i. Ligeså foregår høsten af de nu 2 ha vinmarker over en periode på hele 3 uger, hvor 15 høstarbejder, udstyret med pincet, høster druerne én for én i mange høstforløb. Druerne sorteres dernæst endnu en gang, inden de godkendes til videre vinifikation. Denne umådeligt penible selektion under høsten er årsagen til, at Il Caberlot i hver eneste årgang er af verdensklasseformat. Samtidig har vinen et meget stærkt terroirudtryk, fordi den stammer fra et meget begrænset område, og af samme grund afspejles høstårets vejrlig direkte i smagen. Hver årgang viser derfor forskellige facetter af Caberlot-druens på allerhøjeste niveau.

Il Caberlot er en elegant vin, der udvikler sig helt formidabelt i flasken, og som har et meget, meget langt liv. De første rigtige årgange fra 1993 og 1994 er i øjeblikket i fantastisk form, men de lover at udvikle sig fornemt i yderligere 10-15 år. De yngre årgange er endnu mere koncentrerede, og de forventes at udvikle sig positivt i mindst 30 år.

»Det skriver pressen